(Opdateret den 22. november 2024)
Kontaktoplysninger:
Vilea ApS
Nyholms Allé 36A
2610 Rødovre
Tlf.: 70 60 30 04
E-mail: info@vilea.dk
CVR-nr.: 43126563
1. Ansvarsfraskrivelse ved installation
Vilea ApS udfører installationer med stor omhu, men vi fraskriver os ansvaret for visse forhold i forbindelse med arbejdet:
2. Vejledning og opsætning af digitale enheder
Vejledning, opsætning eller brug af apps, tilslutning af udstyr til Wi-Fi og lignende er uden for Vilea ApS’ standardservice. Det er kundens ansvar at navigere og opsætte sådanne funktioner.
Hvis kunden ønsker assistance fra Vilea ApS til opsætning, faktureres der 475 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time.
3. Arbejdstid, adgang og klargøring af arbejdsområdet
Kunden skal sikre, at der er fri og uhindret adgang til arbejdsområdet i hele den aftalte arbejdstid. Rummet eller loftet, hvor arbejdet skal udføres, skal være ryddet på forhånd. Hvis Vilea ApS skal rydde arbejdsområdet, faktureres kunden 475 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time.
Der skal være el til rådighed til vores boreudstyr og vand – uden dørs hane.
Eventuelle forsinkelser eller hindringer, der skyldes kundens manglende forberedelse, kan medføre ekstra omkostninger.
4. Bygningsmæssige forhold og forbehold for uforudsete udfordringer
Vilea ApS tager forbehold for uforudsete bygningsmæssige udfordringer, som ikke er synlige ved en almindelig inspektion før arbejdet. Skader, ekstra arbejde eller forsinkelser som følge af skjulte forhold i bygningen, fx mangelfuld konstruktion eller tidligere reparationer, afholdes af kunden.
5. Materialer og udstyr
Vilea ApS medbringer de nødvendige materialer og værktøjer til installationen. Det påhviler kunden at sørge for, at arbejdsområdet er fri for genstande, der kan hindre udførelsen af arbejdet eller beskadiges under arbejdet.
6. Elektriske og mekaniske installationer
Vilea ApS er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, der opstår som følge af eksisterende elektriske eller mekaniske installationer, som ikke opfylder gældende standarder. Det påhviler kunden at sikre, at alle installationer, der skal tilkobles nye systemer, er i forsvarlig stand.
7. Ændringer i opgaven
Eventuelle ændringer i arbejdsopgaven, som kunden ønsker at foretage efter arbejdets påbegyndelse, vil blive honoreret til en timepris på 525,00 kr. samt pris for materialer som udgør ekstra arbejde.
8. Arbejdsmiljø og sikkerhed
Hvis arbejdsområdet udgør en sikkerhedsrisiko for Vilea ApS’ medarbejdere, forbeholder vi os retten til at afbryde arbejdet, indtil forholdene er bragt i orden. Det kan inkludere manglende ventilation, utilstrækkelig belysning eller farlige konstruktioner.
9. Bortskaffelse af affald
Affald og overskydende materialer fra arbejdet vil som udgangspunkt blive bortskaffet af Vilea ApS. Kunden kan dog anmodes om at stille en passende container eller affaldsordning til rådighed, afhængigt af arbejdets omfang og type.
10. Arbejdshøjde og Tillæg for Stillads eller Lift
Alt arbejde udføres som standard i en normal arbejdshøjde på op til 200 cm over gulvniveau.
Ved arbejde i højere niveauer, hvor det er nødvendigt at benytte stillads, lift eller anden specialudrustning, vil der blive pålagt et tillæg for dette.
Tillæggets størrelse afhænger af:
Såfremt der kræves stillads eller lift, vil dette blive aftalt på installationsdagen. Hvis kunden ikke skriftligt har oplyst, at arbejdshøjden overstiger 200 cm, forbeholder vi os retten til at fakturere et gebyr for spildt arbejde.
11. Ansvarsbegrænsning ved eksterne leverandører
Hvis Vilea ApS benytter eksterne leverandører til levering af dele eller udstyr, er vi ikke ansvarlige for forsinkelser eller fejl fra disse leverandørers side, men vi vil gøre vores bedste for at løse problemerne hurtigt og effektivt.
12. Fortrydelse af installationsaftale
Ved annullering af en installationsaftale mindre end 48 timer før aftalt opstart, forbeholder Vilea ApS sig retten til at opkræve et gebyr svarende til de omkostninger, der er påløbet i forberedelsen af arbejdet.
Ved accept af tilbud bestilles anlæg med det samme. Ønsker kunden at fortryde, skal dette ske skriftligt senest 24 timer efter accept – ellers faktureres anlæggets fulde pris samt et håndteringsgebyr.
Såfremt anlæg er bestilt – hvilket sker samme dag som tilbuddet accepteres – forbeholder Vilea ApS sig retten til at opkræve 30% af den samlede ordreværdi, dog minimum 10.000 kr. ekskl. moms, som dækning for afholdte omkostninger og leverandørbindinger.
13. Ansvar ved strømsvigt under installation
Ved installation af produkter og udstyr forudsættes det, at kunden har en stabil og tilstrækkelig strømforsyning. Hvis der opstår strømsvigt, ustabil strøm eller utilstrækkelig kapacitet i kundens elinstallation under udførelsen af arbejdet, betragtes dette som kundens eget ansvar. Eventuelle forsinkelser, afbrydelser, ekstra omkostninger eller skader, der måtte opstå som følge af mangelfuld strømforsyning, er derfor ikke Vilea ApS’ ansvar.
Kunden er forpligtet til forud for installationen at sikre, at elinstallationer, sikringer og andre relevante forhold er i forsvarlig stand og kan håndtere den nødvendige belastning.
14. Private kunder og Erhverv aftaleforhold
Vi arbejder altid under AB18 Forenklet, medmindre andet er aftalt.
15. Betalingsbetingelser, ejendomsforbehold og rettigheder ved manglende betaling
Betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato (netto 8 dage), medmindre andet er skriftligt aftalt inden accept af tilbud eller indgåelse af kontrakt.
Vilea ApS forbeholder sig ejendomsretten til alle leverede varer, materialer og ydelser, indtil fakturaen er fuldt ud betalt i henhold til de aftalte betalingsbetingelser. Hvis betaling ikke sker rettidigt, forbeholder Vilea ApS sig retten til at hjemtage de leverede varer og materialer uden forudgående varsel. Kunden er forpligtet til at give Vilea ApS adgang til de pågældende materialer og ydelser, såfremt de er installeret eller placeret på kundens adresse. Omkostninger i forbindelse med hjemtagelsen vil blive pålagt kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.
16. Særlige forhold ved nedgravning af lyskasser
Ved nedgravning af lyskasser gælder følgende særlige vilkår:
Vilea ApS fraskriver sig ethvert ansvar for skader på skjulte rør, ledninger, fibernetkabler eller lignende installationer, som ikke er tydeligt oplyst af kunden før arbejdets påbegyndelse. Det er kundens ansvar at oplyse om sådanne installationer, og skader som følge af manglende information er Vilea ApS uvedkommende.
Efter nedgravning fyldes kun jord retur omkring lyskassen. Vilea ApS er ikke ansvarlig for reetablering af belægning, herunder fliser, asfalt, græs eller andre overflader. Ligeledes fraskriver vi os ansvar for æstetisk eller kosmetisk finish omkring området, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Hvis det viser sig der er beton, affald eller hårde sten, og det er sværere at grave i end jord, vil der blive opkrævet et ekstra beløb i form af timepris 525,00 kr.
Det samme er gældende hvis dybden er større end 1 lyskasseskakt – der vil blive opkrævet merpris for opgravning samt ekstra lyskasseskakt.
Vilea yder garanti på leverede ventilationsanlæg, ventilatorer og tilhørende installationer, regnet fra afleveringsdatoen, forudsat at anlægget anvendes, serviceres og vedligeholdes korrekt i henhold til gældende forskrifter og producentens anvisninger. Garantitiden afhænger af installationstypen og tilbuddet.
For at garantien skal være gyldig, skal anlægget gennemgå service mindst én gang årligt, udført af en vent ordning tekniker eller af vilea. Udført service skal dokumenteres skriftligt og kunne fremvises på forlangende.
Der skal foretages filterskift minimum hver 6. måned med korrekte dimensionerede filtre. Manglende eller mangelfuld filterskift kan medføre bortfald af garanti og nedsat anlægsydelse.
Vilea påtager sig intet ansvar for driftsstop, skader eller fejl, der skyldes manglende vedligeholdelse, tilstopning af filtre, ændringer i anlæggets opbygning, uautoriserede reparationer eller forkert anvendelse.
Eventuelle fejl eller mangler skal meddeles skriftligt til Vilea uden unødig forsinkelse efter konstatering. Såfremt kunden undlader at meddele fejl rettidigt, bortfalder retten til afhjælpning under garanti.
Efter garantiperiodens udløb tilbyder Vilea løbende serviceaftaler, som sikrer korrekt drift, forlænget levetid og energieffektivitet på anlægget.
18. Force majeure
Vilea ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftaler som følge af force majeure, herunder men ikke begrænset til strejker, naturkatastrofer, pandemier, krig eller andre uforudsigelige hændelser uden for vores kontrol.
Forbehold og generelle vilkår:
Vilea ApS forbeholder sig retten til at justere disse betingelser løbende. Eventuelle opdateringer vil være tilgængelige på vores hjemmeside eller oplyst direkte til kunden.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatpolitik og servicevilkår.